Nordens største fødevaremarked ’Kulinarisk Sydfyn’ har siden 2001 været afholdt hvert år i juni i Svendborg for både børn og voksne. En del af produkter er fra Sydfyn og Øhavet, men markedet åbner portene for udstillere - og publikum - fra både ind- og udland.
3. pinsedag var en ældre dansk helligdag og var en del af helligholdelsen af pinsen. Rester af dens traditioner findes stadig nogle steder i Danmark bl.a. i Svendborg, hvor Svendborg Borgerlige Skyttelaugs festdag ligger på denne dag.
Tåsinge var et af de første steder i Danmark, hvor æble- og frugtavl i blev indført. Det skete i 1700 tallet, hvor kammerherren på Valdemars Slot tvang sine fæstebønder til at plante æbletræer. Hvert år i efterårsferien er der ’Æbleræs’; en elsket tradition i Svendborg.